Det er frit hvilket computerspil man ønsker at spille. Vi tillader dog kun spil til børne-esport der er mærket PEGI 12 eller lavere. Du kan læse mere om retningslinjerne for PEGI-mærkninger i denne forældreguide (PDF). For børne-CS:GO spilles kun Counter Strike, dog med tilpassede indstillinger fx uden blod.
Til børne-esport arbejdes der med generelle spilelementer, med et særligt fokus på holdninger og adfærd. Vi arbejder med at en del af træning er en fysisk aktivitet ca. midtvejs i træningen. Dette for at lære børnene at fysisk aktivitete hjælper på koncentrationsniveauet. Vi gør dette udendørs så vidt vejret tillader det. Vores trænere er unge esportstrænere, der har et bredt kendskab til mange spil, og særligt Fortnite - som er et af de populære computerspil til børne-esport. Som udgangspunkt er der også en voksen fra klubben til stede i hele eller dele af træningen. Til børne-CS:GO er det som voksne der varetager træningen.
For børn fra ca. 5-10 år.
Medlemskab er inkluderet.
540,- kr./halvår
(halvårlig forudbetaling)
Alle i Ballerup Esport skal følge vores regler. Vi ønsker at Ballerup Esport skal være et trygt sted at være, og at snakker ordentligt og hjælper hinanden. Du kan finde vores regler her.
Forældre er meget velkomne til at blive under træning, og evt. lave sig selv en kop kaffe mens man venter. Det kan være i esports-lokalet med sit barn (hvis der er plads), eller i vores fællesarealer. Ofte er det en hjælp hvis forældre hjælper med at logge barnet på sin spilprofil. Vi fraråder dog at forældre blander sig under træning. Har man spørgsmål vedr. træning eller andet, bedes man vende dette med sit barn, en af klubbens ansvarlige ledere, eller med træneren enten før eller efter træning.
Bemærk at jeres barn så vidt muligt selv skal kunne logge ind på sin egen spilprofil. Denne skal være oprettet hjemmefra inden for de spil I ønsker at jeres barn spiller. Vi har alt det udstyr som barnet har brug for. Vi spiller dog alene på pc'ere, så hvis et barn foretrækker fx en PlayStation-controller skal denne selv medbringes. Det er også muligt at spille mobilspil på telefoner, tablets eller iPads. Dette udstyr skal barnet selv medbringes, da vi ikke råder over dette i vores forening. Til børne-CS:GO spilles kun med pc, tastatur og mus.
Ring alle dage 8-20
93 90 03 39